|
§ 11 Lykkes eller lykkedes? - Synes eller syntes? De fleste udsagnsord
på dansk ender på r i nutid, men når det drejer sig om visse
udsagnsord, der ender på re i
navnemåde, kan man ikke høre forskel på navnemåde og nutid. F.eks.: aflevere, bevare,
fejre, høre, køre, lære, sejre, slingre mfl. Jeg vil aflevere brevet i postkassen. Jeg afleverer brevet i postkassen. Prøv at sætte spise
eller spiser ind i stedet for det
udsagnsord, som du vil bruge, så kan du høre, hvor der skal være r, og hvor der ikke skal være r. Når du næste gang
læser korrektur på din stil, så stop op hver gang du støder på et ord, der
ender på re. Er det et udsagnsord, så prøv at sætte spise ind. Første gang tager
det tid, anden gang går det hurtigere – derefter går det stærkt, og til sidst
vil du rette dig selv undervejs. Sin/sit/sine Hvis grundleddet og ejermanden af den pågældende genstand er én og samme person, bruger man sin/sit eller sine. Grundleddet skal dog også være i ental og skal kunne erstattes af et han, hun, den eller det. Hans/hendes Det bliver straks sværere, når en tredje person bliver blandet ind i det: Hvis Peter sætter
Katrine op på Katrines cykel, så hedder det: Han sætter hende op på hendes
cykel, og sætter han Katrine op på Eriks cykel, så sætter han hende op på
hans cykel, men hvis Peter sætter Katrine op på Peters cykel, så sætter
han hende op på sin cykel, for så er grundled og ejermanden én og
samme person. Deres Er grundleddet i flertal, bruger man deres: de drikker deres øl, og spiser deres mad,
mens kattene slikker deres kroppe, og billederne hænger på deres søm. Lydprøven: I sammensatte ord udtales første ord i
sammensætningen med lidt kraftigere tryk. Ex printerkabel Den
grammatiske prøve: Et navneord eller et udsagnsord, der står lige
foran et andet ord og lægger sig til det, skal altid skrives i ét ord sammen
med det efterfølgende ord. Ex Vandseng Køleanlæg Der er kun en slags ord, der kan står foran
andre ord og lægge sig til dem, uden at de skal skrives sammen med dem, og
det er tillægsordene. Men tillægsordet er også i nogle tilfælde sat
sammen med navneordet. Ved tillægsord afhænger det således af sætningens
indhold, om der skal skrives i et eller to ord. Ex Stor magt – stormagt Billig bog - billigbog Lille pige - lillepige (samme tryk på hvert ord) – (kraftigere tryk på
første ord) Ligge bruges uden genstandsled og lægge bruges med genstandsled. Prøv at putte sidde og sætte ind i stedet for. Så kan du høre forskellen. Hvis du skal bruge sidde med i, skal du også bruge ligge med i. Skal du bruge sætte med æ, skal du også bruge lægge med æ. Folk sidder palmegrene
foran Jesus. Det dur ikke, men folk sætter palmegrene foran Jesus kan
godt gå an. Altså hedder det: Folk lægger palmegrene foran Jesus. For
her er der æ begge steder. Endelsen -ene i navneord lyder i talesprog
ganske som i endelsen i den lange tillægsmåde: -ende. -ene Mange navneord på dansk bøjes på denne måde: En stol, flere stole, alle stolene. ex Et hjul, flere hjul,
alle hjulene. Hun lugede bedene. Derfor: hvis du ikke
ved, om ordet skal ende på -ene eller på -ende, så prøv om du kan
bøje det på den måde. Kan du det, så kan du godt regne med, at det er et
navneord, og så skal ordet ende på -ene. -ende Mens navneord er ord, der står for et begreb, en genstand, et væsen o.a., så bruges den lange tillægsmåde med endelsen -ende til enten at beskrive eller vurdere disse navneord eller til at fortælle om den måde, et eller andet foregår på. Det hedder f.eks.: Den lille dreng kom hjulende på sine små ben. Hun så på ham med bedende øjne. Se
efter, om du kan bruge ordet som svar på et hvordan-spørgsmål. Hvordan kom den lille dreng? Han kom hjulende! Hvordan var hendes øjne? Bedende! Hvordan var filmen? Den var glimrende! Hvordan var vejret? Strålende! Til det altsammen kan man stille et hvordan-spørgsmål. Prøv selv! Hvis du
kan bruge ordet til at svare på et hvordan-spørgsmål, skal endelsen staves
med d = -ende. Nogen
og nogle udtales ens,
men følgende regler gælder: Nogen Matematisk kan man sige at nogen = mindst én Eller prøv at sætte én
eller anden ind i stedet for. Kan
man bruge én eller anden, så kan man godt regne med, at ordet nogen
er rigtigt at bruge. Nogen bruges i: ·
Nægtende sætninger – ex Han har ikke
nogen bukser på. ·
Spørgende sætninger – ex Er der nogen
hjemme? ·
Betingende sætninger – ex Hvis I har
nogen forslag, må I endelig sige til. Nogle Hvis det derimod klart skal dreje sig om et par eller flere, må man hellere bruge ordet nogle. Matematisk kan man sige, at nogle betyder mindst to. Biord
og forholdsord Nogle ord kan både
skrives i ét eller to ord. I to ord som forholdsord Den slags
forbindelser skal skrives i to ord, hvis de har en styrelse, dvs, hvis de
tilsammen bliver brugt ligesom et forholdsord, fx Hun er ekspert inden
for sit område. (styrelsen er ”sit område”) I ét ord som biord Hvis de ikke har en styrelse, dvs. hvis de bliver brugt som biord, skrives de derimod i ét ord, ex Han blev siddende indenfor. Hver gang du er i tvivl, om det hedder ad eller af, skal du sætte ordene gennem/langs med eller fra/forlader ind i stedet for: Hvor du kan bruge ordet gennem/langs med, hedder det ad. Hvor du kan bruge ordet fra, hedder det af. (Du kan huske det på, at der er f både i fra og i af). Jeg går ud gennem døren. Ja, det kan du godt sige. Altså skal du bruge ad: Jeg går ud ad døren. Hvis du står inde i en port og venter på bussen, så går du ikke ud gennem den, men du forlader den, du går ud fra den, derfor går du ud af porten. Husk at sætte ”t”
på, selvom du ikke kan høre det. Nødt er kort tillægsform af at nøde i betydningen
”nødsage, tvinge”. Det svarer til, at du skal sætte ordet røre i kort
tillægsform, det hedder ”rørt” ex hun er rørt til tårer. Her er det lettere,
fordi ”t’et” kan høres. Problemet med biord
er, at man kan komme til at glemme –t’et fordi det er
svært at høre det. Hovedreglen er, at biord skal ende på –t,
men der er undtagelser.
ex
Det var smukt gjort.
Ex
Historien var enormt morsom. Men
sådanne gradsbiord har valgfrit –t når de ender på
–lig og -ig: Ex Han elskede hende utrolig(t)
højt.
Heldigvis,
henholdsvis, muligvis, naturligvis, navnlig, nemlig, sandelig, sandsynligvis,
sædvanligvis, temmelig, tilfældigvis § 11 Lykkes eller lykkedes? - Synes
eller syntes? Nogle forveksler de
to former af disse udsagnsord. Man er nødt til bare at lære det. Nutid: lykkes og
synes Datid: lykkedes og
syntes Du staver
udsagnsordet får forkert ved at
forveksle det med for. Får er
et udsagnsord i nutid (at få+r) Ex Får du noget at
spise? Får kan
udskiftes med datidsformen fik. For er slet ikke et
udsagnsord, men et biord, forholdsord eller bindeord: Ex Det
er for galt. (biord) Hun
gjorde det for min skyld. (forholdsord) Han
græd, for han var ked af det. (bindeord) |
|
|